Annonce
Annonce
Hvis der sås sent, så bør der vælges en sort som vokser kraftigt og hurtigt til, som f.eks. hybridsorter. Foto: Irene Brandt
Såning af vinterrapsen bør snart afsluttes
FAGLIGT TALT: Vinterraps bør sås i perioden 10.-20. august, så derfor er det ved at være sidste udkald for såningen.
Af: Niels-Kristian Knudsen, ØkologiRådgivning Danmark
Vinterrapsen bør sås i det korte vindue mellem 10. og 20. august, hvilket er nødvendigt for at rapsen kan etablere sig tilstrækkeligt inden vinter. I den sydlige del af landet kan såningen trækkes lidt og i den nordlige del af landet, bør såningen være afsluttet.
Hvis man er i tvivl, så kan graddageberegneren på landbrugsinfo.dk være et hjælpeværktøj, hvor målet er min. 500 graddage inden vinteren. Herinde kan man indtaste sit postnr.
Graddage beregnes ud fra observeret vejr til dato, seks-døgns prognosen og derefter normalvejr baseret på perioden 1961-1990.
Der har været store forskelle på, hvad udbyttetabet er ved at udsætte såningen. Som gennemsnit af fem års landsforsøg, har der været et udbyttetab på 4,6 hkg ved at udsætte såningen to uger fra ultimo august til primo september. Hvis der sås sent, så bør der vælges en sort som vokser kraftigt og hurtigt til, som f.eks. hybridsorter.
Du kan finde graddageberegneren her
Flere artikler fra samme sektion
Mangel på økologisk udsæd
Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).
Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd
Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.
Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord
FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.